Fortidsminder

Jeg samler på fortidsminder

Jeg mistede min 23-årige datter i en ulykke. Fra det sekund forsvandt muligheden for at samle fremtidsminder sammen. Det er en stor sorg i sig selv.

Jeg har opdaget en ny mulighed.

Jeg samler fortidsminder ved at tale med nogle af de mennesker, som har været i min datters omgangskreds.

Søskende, familie, venner og andre kan fortælle om oplevelser og udfordringer, som jeg som mor ikke kendte til i forvejen. Det har udvidet min horisont, og bygger ovenpå de minder, som jeg har i forvejen.

Fortidsminder hos dem, bliver til fremtidsminder hos mig.

Og hver gang vi taler om hende, føles det samtidig som om hun er til stede sammen med os. Det genopliver hende på smukkeste vis for en stund, og det føles betydningsfuldt og livsbekræftende!

Hvordan samler du på minder?