All Posts

Jeg deler ens nikotinvaner op i 4 kategorier: de sociale, de følelsesmæssige, de fysiske og vanerne generelt, som hænger sammen med din adfærd. De sociale vaner handler om at du indtager nikotin sammen med andre. De følelsesmæssige vaner handler om at du indtager nikotin når du mærker følelser. Det kan fx være irritation, vrede, uro, kedsomhed, sult eller glæde. De fysiske vaner handler om at du vil mætte din nikotinafhængighed, så du undgår abstinenser. De adfærdsbetingede v

Du er blevet nikotinfri, og det føles tomt og trist. Hvad mærker du? Hvem er du nu? Hvad siger dine omgivelser? Hvem støtter dig og hvordan – eller er nyhedsinteressen forsvundet? Det  kræver mod og overskud at stå fast i sine nye beslutninger. Mange oplever tilbagefald, fordi det er svært at holde fast i glæden ved at være stoppet, og fordi de følelser, som før blev dulmet, nu er frie. Det er helt naturligt, hvis ikke du er kommet til bunds i dine følelser i forhold til dig

You meet people for a season, a reason or a lifetime  har altid været et af mine favorit ordsprog. Jesper har i tid kun kendt Sara i 3 måneder. De mødtes på kandidaten på Odense Universitet, hvor de blev et godt studiematch, og fandt ud af at de havde et virkelig godt samarbejde  op mod eksamen. I ugen op til ulykken var de meget sammen, for at være klar til deres eksamen om fredagen. Den blev veloverstået, og de fortsatte med at gå i byen sammen med andre for at fejre det. S

Mens Sara boede på kollegie i Holstebro, mødte jeg hendes studiekammerat Simone, som boede skråt overfor. Derfor har det været naturligt  at have kontakt med Simone efter togulykken, hvor vi mistede Sara. Der gik ikke lang tid før jeg fik en besked og et billede af Simone med en tatovering af en sol, som symbol for Sara-Sunshine . Jeg blev fuld af beundring, glæde og taknemmelighed over at hun delte det med mig. Det er det, jeg oplever gentagne gange: unge mennesker, som vælg

På fysioterapeutuddannelsen i Holstebro havde Saras klasse et godt sammenhold, hvilket jeg især blev bevidst om efter hendes død, hvor jeg har haft kontakt med flere af hendes klassekammerater i forskellige sammenhænge. To af dem er Frederikke og Anna, som Sara forblev et tæt trekløver med efter uddannelsen. Også selvom de fysisk flyttede til forskellige byer. Anna, Frederikke og jeg har mødtes i forskellige sammenhænge og har haft mange dybe samtaler om hvordan det er at mis

Mens Sara boede i Holstebro i forbindelse med sin uddannelse, var hun en flittig bruger  af det lokale crossfit center Lageret . Både træningen og fællesskabet gav hende mange gode oplevelser. Her trænede og underviste Gustav.  I en periode fyldte han en større del af hendes liv, idet de både trænede, spiste, gik ture og hyggede sammen. De blev aldrig officielt kærester, og jeg mødte ham ikke. 19 måneder efter Saras død starter vi en fin korrespondance, som fører til et fysis

Maren har stået i en situation, som de færreste har prøvet: At miste to veninder med 2½ års mellemrum. Først Helena i 2020 og Sara i 2022. Begge to er omkommet i ulykker. Maren: ”Jeg tænker, at nu må det stoppe. Det kan simpelthen ikke passe, at jeg inden for to og et halvt år skal miste to af mine nærmeste veninder, som jeg har haft så gode snakke med, og som har hjulpet mig med min udvikling.” Efter at have fået besked om Saras død, ringer hun Emilie, som var en del af ven

Interview med Anne Sofie Jul og Maria Sommer (kaldenavn: Sommer) Anne, Sommer og Sara er gymnasieveninder. Pigerne er et godt eksempel på at når gymnasietiden er slut og vejene spredes, så kan det stadig lykkedes at holde kontakt og vedligeholde et venskab. Pigerne mødtes fortsat i hjembyen Vejle og studiebyerne Odense, Aarhus og Holstebro. De mødtes både sammen to-og-to eller alle tre. Udover gensynene havde de kontakt via mobilen de efterfølgende år, hvor de fulgte med i h

Vi er omgivet af ord i tekst eller tale hver eneste dag. Nogle vandrer forbi, andre kan få en reaktion frem i os. Det ord, som jeg har reageret på og som har bidt sig fast i mig i dag den 1. januar 2026 er VEMOD. Ordet kom til mig, mens jeg tidligere hørte en podcast, og jeg kan ikke slippe det. Det er et spændende ord, fordi jeg kan tolke det på to måder: Vemod - at være (i)mod veen, dvs benægte og undertrykke følelsen, og måske overkompensere ved at virke stærk og sej med r

💜 Hjertet symboliserer kærlighed, omsorg, empati og nærvær Lynet symboliserer en pludselig forandring, et chok og et slag i hjertet. Det symboliserer også energi og kraft. Lyntegnet kan også tolkes som et "S" for Sara. Lynet i hjertet betyder, at hun giver mig styrke og energi midt i sorgen. I-et med den gule prik symboliserer et lys.  Når vi tænder et lys, for dem vi mindes,  tænder vi et lys for kærligheden til dem og  viser at de er husket. Jeg elsker at tænde lys for Sar

Mange ved, at jeg har haft stor glæde af at møde Dorte, som jeg har haft Mindernes Hus med. Jeg mødte hende 7 måneder efter at jeg mistede Sara, og vi har udviklet et venskab, som også består efter at vi har afviklet Mindernes Hus. De færreste ved, at der står en anden kvinde ved siden af mig, som var der fra dag  ét. Hun hedder Hanne, og har været min livsledsager siden 5. klasse, hvor vi kom i klasse sammen i Flensburg. Vi har fulgt hinandens op- og nedture siden 1981, og s

Alt det som ingen ser 5/11 når jeg vandrer hvileløst rundt i mit eget hjem og rundt om mig selv, for at finde ro når jeg ligger vågen om natten og savner og sørger, og ønsker at tiden vil gå når jeg græder mens jeg sidder, ligger, står eller går, og sørger for at ingen ser mig og får ondt af mig når jeg rører ved de ting, som nu repræsenterer det liv der var, for at føle en form for kontakt når jeg tar tøj og smykker på, som tilhørte dig, for at udholde afstanden når jeg kigg

I dag har jeg opfyldt et ønske, som jeg længe har haft.   Jeg har plantet et træ til minde om Sara.   Piet Hein har skrevet digtet “Du skal plante et træ”. Det handler om at vi alle skal gøre én gerning, der har betydning ud over vores eget liv, og som lever videre, når vi er døde. Vi skal plante et træ.   Det nåede Sara ikke.   I dag har hendes søskende og jeg plantet en blodbøg, som bliver et levende minde om hende. Det er plantet sammen med en masse andre træer, hvilket er

Hvis jeg ser bort fra at det er Saras dødsdag, og den sorg, der følger med det, så har jeg haft en god dag. Jeg har været sammen med mine børn og Hanne. Jeg har set og hørt fra dejlige mennesker, og jeg har gjort ting, som gør mig godt. Jeg har hele tiden være mere styrket end svækket.   Hvis jeg ser bort fra at Sara har været død i præcis to år, og det savn, der følger med det, så har jeg haft gode år. Jeg har skabt minder med mine børn, mødt nye mennesker, fået indblik i Sa

År ét var domineret af sorg, og en daglig udfordring om at finde vej i mørket. I år to var det savnet, som lagde sig oveni, og ofte besværliggjorde at trække vejret.  I det tredje år har jeg sammen med sorg og savn mærket en smerte, som bedst kan sammenlignes med at have blå mærker på hele kroppen. For at minimere tryk og stød udefra, har jeg øvet mig på at være mere alene. Hvordan det fjerde år bliver, ved jeg ikke. Men jeg ved, at det at miste Sara, har gjort mig til “en kr

Når man får beskeden om at en vellidt person er død, sætter det sig i sindet, og vil formodentlig aldrig forsvinde. Vi husker hvor vi var, hvem vi var sammen med, hvornår det skete og måske knytter der sig også flere ting på. Når vi ser tilbage, kan der være noget, som vi ville ønske at vi havde gjort eller sagt anderledes. Vi har fået et brev fra Gustav Wang, et ungt menneske i 20´erne, som beskriver det så godt. Læs med her, og hvis du efterfølgende har lyst til at dele din

”Jeg skammer mig over, at jeg ikke kan stoppe med at ryge”, ”Min kone tror, at jeg er stoppet”, ”Efter 30 års rygning, ved mine forældre stadig ikke at jeg ryger”, ”Jeg er røgfri, fordi de smøger, som jeg får af andre `tæller ikke`”, ”Vi sad på hug bag en busk i pausen. Pludselig stod chefen der. Jeg følte mig som en lille dreng, taget på fersk gerning. Det var så pinligt”, ”Min familie må ikke finde ud af at jeg ryger”, ”Jeg ryger kun når jeg er alene” Der kan være meget sme

Jeg samler på fortidsminder Jeg mistede min 23-årige datter i en ulykke. Fra det sekund forsvandt muligheden for at samle fremtidsminder sammen. Det er en stor sorg i sig selv. Jeg har opdaget en ny mulighed. Jeg samler fortidsminder ved at tale med nogle af de mennesker, som har været i min datters omgangskreds. Søskende, familie, venner og andre kan fortælle om oplevelser og udfordringer, som jeg som mor ikke kendte til i forvejen. Det har udvidet min horisont, og bygger ov

Når man mister et barn, kommer der nye dilemmaer i ens liv. Et af dem handler om hvad man skal svare på spørgsmålet: Hvor mange børn har du? Som udgangspunkt er det et helt naturligt spørgsmål i mødet med et andet menneske. Jeg har selv brugt det uden at tænke over det. Og jeg har svaret uden at tænke over det. Det gør jeg ikke mere. Fordi nu ved jeg, at den anden person kan stå i samme situation som mig, hvor man ikke har lyst til at få det spørgsmål. Samtidig udsætter eller

Min  telefon er sat op så den dagligt giver en notifikation på fotominder fra den pågældende dato i de seneste år. Det første år efter Saras død kiggede jeg dagligt på fotominderne, både på min telefon og på Saras telefon, fordi hun på en måde stadig var tæt på. På den måde havde jeg både gamle billeder, som var over et år gamle og forholdsvis nye billeder, som var taget  3 dage, 1 uge, 2 uger, 3 uger før hun døde.  Det hele var virkeligt og uvirkeligt på samme tid. Billedern