De 4 vaner
- tinakreutzer
- for 5 dage siden
- 1 min læsning
Jeg deler ens nikotinvaner op i 4 kategorier: de sociale, de følelsesmæssige, de fysiske og vanerne generelt, som hænger sammen med din adfærd.
De sociale vaner handler om at du indtager nikotin sammen med andre.
De følelsesmæssige vaner handler om at du indtager nikotin når du mærker følelser. Det kan fx være irritation, vrede, uro, kedsomhed, sult eller glæde.
De fysiske vaner handler om at du vil mætte din nikotinafhængighed, så du undgår abstinenser.
De adfærdsbetingede vaner handler om at nikotinen kobles sammen med en adfærd. Fx efter måltider, før- og efter møder, sammen med alkohol eller kaffe, på gåture osv.
Du vil sikkert kunne genkende dine vaner i alle 4 grupper. Dog vil der typisk være en eller to grupper, som bedst relaterer til dine vaner.
Når du har lært de forskellige grupper at kende, og kender dit eget nikotinmønster, er det lettere at sætte en ny vane i stedet for den nuværende.
Har du erfaringer fra tidligere stop? Brug dem!
Forberedelse er en af de vigtigste ingredienser forud for dit nikotinstop.
Jo mere forberedt, jo mindre frygt, jo større mod, jo bedre chance for succes.




Kommentarer