Venskaber

You meet people for a season, a reason or a lifetime  har altid været et af mine favorit ordsprog. Jesper har i tid kun kendt Sara i 3 måneder. De mødtes på kandidaten på Odense Universitet, hvor de blev et godt studiematch, og fandt ud af at de havde et virkelig godt samarbejde  op mod eksamen. I ugen op til ulykken var de meget sammen, for at være klar til deres eksamen om fredagen. Den blev veloverstået, og de fortsatte med at gå i byen sammen med andre for at fejre det. S

Mens Sara boede på kollegie i Holstebro, mødte jeg hendes studiekammerat Simone, som boede skråt overfor. Derfor har det været naturligt  at have kontakt med Simone efter togulykken, hvor vi mistede Sara. Der gik ikke lang tid før jeg fik en besked og et billede af Simone med en tatovering af en sol, som symbol for Sara-Sunshine . Jeg blev fuld af beundring, glæde og taknemmelighed over at hun delte det med mig. Det er det, jeg oplever gentagne gange: unge mennesker, som vælg

På fysioterapeutuddannelsen i Holstebro havde Saras klasse et godt sammenhold, hvilket jeg især blev bevidst om efter hendes død, hvor jeg har haft kontakt med flere af hendes klassekammerater i forskellige sammenhænge. To af dem er Frederikke og Anna, som Sara forblev et tæt trekløver med efter uddannelsen. Også selvom de fysisk flyttede til forskellige byer. Anna, Frederikke og jeg har mødtes i forskellige sammenhænge og har haft mange dybe samtaler om hvordan det er at mis

Mens Sara boede i Holstebro i forbindelse med sin uddannelse, var hun en flittig bruger  af det lokale crossfit center Lageret . Både træningen og fællesskabet gav hende mange gode oplevelser. Her trænede og underviste Gustav.  I en periode fyldte han en større del af hendes liv, idet de både trænede, spiste, gik ture og hyggede sammen. De blev aldrig officielt kærester, og jeg mødte ham ikke. 19 måneder efter Saras død starter vi en fin korrespondance, som fører til et fysis

Maren har stået i en situation, som de færreste har prøvet: At miste to veninder med 2½ års mellemrum. Først Helena i 2020 og Sara i 2022. Begge to er omkommet i ulykker. Maren: ”Jeg tænker, at nu må det stoppe. Det kan simpelthen ikke passe, at jeg inden for to og et halvt år skal miste to af mine nærmeste veninder, som jeg har haft så gode snakke med, og som har hjulpet mig med min udvikling.” Efter at have fået besked om Saras død, ringer hun Emilie, som var en del af ven

Interview med Anne Sofie Jul og Maria Sommer (kaldenavn: Sommer) Anne, Sommer og Sara er gymnasieveninder. Pigerne er et godt eksempel på at når gymnasietiden er slut og vejene spredes, så kan det stadig lykkedes at holde kontakt og vedligeholde et venskab. Pigerne mødtes fortsat i hjembyen Vejle og studiebyerne Odense, Aarhus og Holstebro. De mødtes både sammen to-og-to eller alle tre. Udover gensynene havde de kontakt via mobilen de efterfølgende år, hvor de fulgte med i h

Mange ved, at jeg har haft stor glæde af at møde Dorte, som jeg har haft Mindernes Hus med. Jeg mødte hende 7 måneder efter at jeg mistede Sara, og vi har udviklet et venskab, som også består efter at vi har afviklet Mindernes Hus. De færreste ved, at der står en anden kvinde ved siden af mig, som var der fra dag  ét. Hun hedder Hanne, og har været min livsledsager siden 5. klasse, hvor vi kom i klasse sammen i Flensburg. Vi har fulgt hinandens op- og nedture siden 1981, og s

Når man får beskeden om at en vellidt person er død, sætter det sig i sindet, og vil formodentlig aldrig forsvinde. Vi husker hvor vi var, hvem vi var sammen med, hvornår det skete og måske knytter der sig også flere ting på. Når vi ser tilbage, kan der være noget, som vi ville ønske at vi havde gjort eller sagt anderledes. Vi har fået et brev fra Gustav Wang, et ungt menneske i 20´erne, som beskriver det så godt. Læs med her, og hvis du efterfølgende har lyst til at dele din