”Jeg har fortrudt at jeg ikke var mere egoistisk og kom til begravelsen”

Mens Sara boede i Holstebro i forbindelse med sin uddannelse, var hun en flittig bruger  af det lokale crossfit center Lageret. Både træningen og fællesskabet gav hende mange gode oplevelser. Her trænede og underviste Gustav.  I en periode fyldte han en større del af hendes liv, idet de både trænede, spiste, gik ture og hyggede sammen. De blev aldrig officielt kærester, og jeg mødte ham ikke. 19 måneder efter Saras død starter vi en fin korrespondance, som fører til et fysisk møde. Et møde, som gjorde indtryk på mange måder, og som bekræfter mig i, at det aldrig er for sent at kontakte nogen, der har haft en relation til min datter.

Mødet

I starten virker det lidt specielt, at vi er fremmede, der mødes om Sara, der ikke er med fysisk. Samtidig virker han genkendelig, fordi det er som om jeg møder Sara i mødet med Gustav. De minder om hinanden, og det italesætter jeg, hvilket får et minde frem hos Gustav, som han havde glemt.

Gustav: ”Den første gang vi mødtes havde vi taget stort set næsten ens outfit på. Jeg havde taget en t-shirt på med en langærmet trøje indenunder. Og det havde Sara også. Og de matchede i farven. Så det var jo vildt sjovt.”

Det er det samtaler kan – åbne op for minder og tanker. Nogle er bedre end andre. Hjernen husker meget, og den kan huske afgørende nedslag, uanset hvor lang tid, der går. Da jeg spørger om han kan huske hvor han var da han fik beskeden, var han ikke i tvivl. Det var meget hjerteskærende at høre om hvordan han modtog beskeden og var overladt til sig selv på Island. Jeg ved, at de fleste af os mødre for alt i verden gerne vil inddrages, når vores børn har udfordringer! Derfor blev jeg glad for at høre, at han havde ringet til sin mor for at få støtte og trøst!

Spørg

Jeg er meget optaget af at få gode råd til os mødre, som har et barn, som har mistet en ven. Gustav er glad for sin relation til sin mor, men han oplever at hun synes det er svært at vide hvor meget hun skal spørge ind til ham, og er bange for at sige noget forkert.

Det kan jeg sagtens sætte mig ind, at det er en svær balancegang. Gustavs råd er, at vi ikke skal være bange for at spørge, og at vi hellere skal spørge en ekstra gang, end en gang for lidt.

Begravelsen

Gustavs mor blev også involveret i beslutningen om hvor vidt han skulle vælge at være til stævne med teamet i London eller tage med til begravelsen.

Gustav: Umiddelbart efter at jeg kom hjem fra Island, skulle jeg afsted til London. Jeg snakkede med min mor om jeg skulle tage af sted, når jeg egentlig mest følte for at blive hjemme. Vi snakker frem og tilbage og forsøger at finde svar på Hvad ville Sara ønske? Vi når frem til at hun ville ønske at jeg tog afsted på den her tur. Vi prøvede at forestille os, hvis man selv døde, hvad ville man så ønske for de efterladte? Så jeg tar afsted og fortrød bagefter, at jeg ikke havde været lidt mere egoistisk på en eller anden måde. Jeg skulle have sagt Nej, jeg tager ikke med på den tur, for jeg har brug for at være alene, og komme til den begravelse. Simpelthen. Jeg kan mærke, at jeg har manglet det her farvel, som man nogle gange får sagt til en begravelse. Det fik jeg ved Helena. Det fik jeg ikke ved Sara.”

Helena er en anden veninde, som døde 2½ år før Sara, og som også trænede i Lageret. Hun blev 21 år, og døde i en trafikulykke. Sara blev medlem i Lageret lige efter Helenas død, og blev en del af Helenas vennekreds, så da Sara dør, kommer det som endnu et chok. Flere af dem deltager i Saras bisættelse, og tager med Gustav til gravstedet da han kommer hjem fra London. At Lageret har mistet to vellidte unge medlemmer indenfor et par år, virker på alle måder uretfærdigt, og jeg ved, at det har sat spor i nervesystemet på dem, der har kendt dem begge.

Gustav : ”Der var lidt forskel på hvordan jeg oplevede det. Helena var jeg vant til at se hver dag, og så lige pludselig var hun der ikke længere. Sara var flyttet til Odense, så jeg så hende ikke længere hver dag. Men stadigvæk så synes jeg at man føler et eller andet sted at man mangler noget. Man mangler et eller andet for at være helstøbt.”

Tanker

Der er mange tanker i Gustavs hoved, som handler om døden. Hvorfor skulle to utrolig gode venner dø? Hvem bliver den tredje? Ville han kunne komme igennem det? Tanker om død kan dukke op, selvom der ikke er noget der handler om det. Det kan være den mindste ting, som får ham til at tænke på Helena eller på Sara. Eller ulykkerne.

Han har fået en frygt for at miste, men han har dog aldrig selv været bange for at dø.

 Gustav: ”Tværtimod faktisk, fordi livet kan være utrolig hårdt at være i. Er døden så den her lettelse fra alt den lidelse? Den tanke har jeg nogle gange haft.”

Heldigvis er det bare tanker. Temaet om tanker er noget vi vender tilbage til flere gange. Dem har vi alle mange af, og det har Gustav også, og han bruger forskellige måder at aflede dem på.

Gustav: ”Jeg har altid musik eller en eller anden video der kører. Fordi så snart der bliver stilhed, er det faktisk utrolig svært for mig at være i. Så har tankerne frit spil, og så er spørgsmålet om man skal lade tankerne få det frie spil, eller om man skal blive ved med at gemme det væk”.

Jeg spørger Gustav om hvad han tror der sker, hvis tankerne får frit spil, og han tror at det vil være svært at være i følelserne, og at de vil blive ved med at forstærke sig selv.

Udover musik, bruger han træning.

 Gustav: ”Min træning hjælper mig i hverdagen. Det har altid være min måde at koble fra, og ikke skulle tænke på andet end at præstere. Så min træning har helt sikkert været med til at jeg faktisk er kommet igennem det. Uden den, er jeg faktisk rigtig i tvivl om hvordan det kunne have gået”.

Troen

Jeg spørger Gustav hvor han tror at Sara er:

Gustav: ”Lige nu har jeg den overbevisning om at Sara hun ér her. Hun er med inde i os, og det er det, der er med til at gøre hende levende stadigvæk ”

Det er så fint formuleret, og min holdning er, at hvis noget føles godt, så er det en god idé at gå med det. Og den her går jeg også med på. Jeg er også helt enig med det livs råd Gustav mener, at Sara ville have givet ham med på vejen, hvis hun var blevet spurgt: Mød livet med åbne arme.

Gustav foran maleriet af Sara